ons. d. 21.09.2016

 

Det skulle simpelthen forbydes at være så længe om at opdatere ens hjemmeside - fy Lisa!

Selvfølgelig er der sket mangt og meget på alle de mange måneder, der er gået imellem,, at jeg ikke har været herinde. Sidst jeg skrev var om fængselsopholdet i Februar. Det vil sige syv!! måneder!! RødmerI foråret var jeg alene i sommerhus nogen dage for at komme lidt væk fra det hele. Det var i Vinderup oppe ved Skive, og det var et dejligt sommerhus. Ikke et fornemt, overfint og moderne et. Men det man forstår ved et rigtigt sommerhus med en masse hygge - huset havde, hvad jeg forstår ved, sjæl! Vejret var godt de fleste dage og når jeg gik ud på vejen, hvor sommerhuset lå på, kunne jeg se lige ned til havet. Eller fjorden - i hvert fald vandet. Der var jeg nede hver dag og sad og kiggede på vandet og sugede lidt overskud til mig.

MEN så kom tiden for sommerferien Smiler stort

Lørdag d. 16. juli tog Sine, Lars og jeg på en færd over  sundet. Vi tog færgen fra Århus til Sjællands Odde. Grundet den søsyge, jeg får, bare en båd tænker på at vippe, så måtte jeg klare den på søsyge-piller, så det gjorde jeg så også. Jeg sad og holdt fast i min kaffe Latte, så klarede jeg den.

Dernæst fortsætte vi i bil til Rågeleje, som ikke ligger ret langt fra Gilleleje, til det sommerhus, vi havde lejet. Nu nævnte jeg det sommerhus fra foråret, det havde som sagt sjæl. Dette her var - slidt! Det var fra 1932 ---- og toilet og bad var udenfor. Det viste sig dog ikke at være så slemt, som man kunne antage. Man kan vænne sig til meget Vild Huset var som sagt - ok - men inventaret leverde ikke op til de billeder, vi havde fået tilsendt hjemtil. På de billeder var der skrivebord i det anneks, som Lars og jeg havde vores soveværelse i. Det var der, til min store skuffelse, ikke. Desuden var der vist nogen bløde lænestole i stuen, men der var kun kolde, tynde læderstole, som man var nød til selv at fore med et tæppe. Men man må jo sno sig (som ålen sagde, da den lå på panden), så vi klarede den da. Der var terrasser hele vejen rundt om huset, så der var et sted at sidde udenfor hele tiden. Det skal dog siges, at netop i den uge, vi var derovre, var det så pokkers varmt, at vi ikke orkede at sidde ude, men sad mest inde med vinduerne helt åbne med det gennemtræk, det kunne blive til. Termometeret i bilen viste omkring 28*-29*C de fleste dage. Så de danskere, der klager over den dårlige sommer - hm, man glemmer vist hurtigt, bare fordi der kommer lidt regn.

Søndag var vi klar til den første tur. Noget, lige for Lisa her. Kronborg! Cool Jeg elsker alt sådan noget med middelalderen. På slotspladsen blev man mødt med skuespillere, der gik rundt og spillede forskellige scener fra "Hamlet", de var også alle steder indenfor. Det var på engelsk, men når jeg fik oversat lidt her og der, fik vi alle noget ud af det.

Vi var selvfølgelig nede i kasematterne og se Holger Danske ved indgangen til derned. Han sad og vogtede på os danskere, så det var en fryd at se. Så kan man se, at det lille rige stadig er sikret!

Der var diverse fangeceller og andre små rum til det forskellige. I det hele taget en stor oplevelse at se. Da jeg har hypermobile led, kan jeg ikke klare høje trapper uden at få mange smerter i knæ og hofter, så jeg valgte at blive nede, mens de to andre focerede en trappe op til den øverste del af slottet, hvor de havde en pragtfuld udsigt over det hele, kunne jeg se på de efterfølgende billeder. Imens sad jeg og kiggede på kanonerne og kuglerne og med udsigten over vandet. Det var også lækkert.

En stor oplevelse. Jeg kunne bestemt godt tænke mig at se det igen en anden gang Smiler

Dagen efter gik det så løs med den aktivitet, som var den egentlige årsag til, at vi havde valgt Sjælland denne sommerferie. Nemlig Matador på Bakken!!

Vi blev koblet til en guide på dne guidede tur, vi havde bestilt hjemmefra over nettet. Når man kommer udefra bare fra Bakken, kan man ikke komme ind i selve husene, som vi gerne ville. Da jeg har en bonus-datter, der er vild med Matador (og andre danske serier), så var det et must at skulle opleve det her. 

Vi startede i Laura´s køkken. Det skal siges, at dem der havde opbygget denne by, igennem hele forløbet havde forsøgt at få fat i de oprindelige ting fra serien. Det var lykkedes i mange tilfælde. Ellers var tiden, de havde valgt at holde det i 1935. Der er så lang en tidsperiode, vi følger menneskerne i Korsbæk, over, at de havde besluttet sig for ét tidspunkt, så der ikke var forvirring over det. Vi var i Jerrnbanerestauranten, hvor Sine fik siddet lidt på Grisehandlerens plads og guiden mente, at så var hun klar til at sælge nogen smågrise. Dagens ret var biksemad og kostede 169,-kr. De mente, at hvis man flyttede kommaet to gange til vejstre, så ville det nok passe med prisen fra den gang. Desserten var rødgrød og kostede 79,- kr.

På bakken i de dage var der julemandskongres, så når I ser billederne og ser julepynt, så er det altså derfor Smiler stort

Vi var selvfølgelig inde og besøge famlien Varnæs i deres dagligstuer. Der var også flere ting, der var originale, blandt andet spisebord og -stole. Det var jo imponerende. Dernæst ude og se Korsbæk bank udefra.  Vi så også bankdirektør Varnæs´fine bil. Den originale fra serien. Den holdte ved siden af banken. Og overfor ved Skjerns magasiner, holdt Mads Skjerns bil - også den originale. Sjovt at se . Og så gik vi over til grisehandleren. Den bil, der stod der, var også den originale. Det var så den, at Maude kørte Stein i sikkerhed i. Hos grisehandleren var vi inde i Katrines køkken, det var endnu et skridt tilbage ind i en anden tid. Og udenfor i dasset, nærmest tvang guiden Lars til at sætte sig på toiletbrædderne og holde brættet op med billedet af Hilter påklistret underneden, op, så vi kunne se. Der hang andre billeder på væggen. Blandt andet af Stalin Smiler stort Efter rundvisningen fik vi frokost på Postgaarden. Vi fik smørrebrød anno 1935. Maden var fed, men smagte udmærket. En af de ting, vi kunne bruge som smørrelse, var selvfølgelig fedt. Konsulinde Holm kom, i følgeskab med Oberst Hackel, over til vores bord og spurgte, om vi havde set Maude. Det havde vi på daværende tidspunkt ikke. Men sidenhen kom hun så, selveste Maude, hen og spurgte om vi havde set hendes mand, da vi sagde nej, sagde hun, at han jo nok havde overarbejde i banken! Det ved vi alle, hvad betyder...   Hvisker                           Korsbæk-på-Bakken-folkene havde sørget for, at der gik skuespillere rundt og spillede nogen af rollerne. Det var meget underholdende.  

Dernæst gik vi lidt rundt og kiggede. Jeg så blandt andet overlærer Andersen, som stod på altanen udeforan Misses soveværelsesaltandør. Der stod han og skældte og smældte over den larm, vi alle lavede. Der var en masse andre mennesker i Korsbæk, der bare så bygningerne udefra. Som sagt skulle man have bestilt det at komme ind i bygningerne, over nettet hjemmefra. Men lærer Andersen blev pludselig syg, mens han stod der, og fik lungebetændelse og stod og bankede på altandøren, så hun skulle lukke ham ind. Han blev meget skidtmas, før han blev lukket ind. Således fik vi spillet den scene, vi alle husker at have set, som i virkeligheden aldrig er hverken optaget eller vist. Men på en eller anden måde har Erik Balling været så god til at få historien fortalt, så vi alle har en erindringsforskydning, hvad det angår.

Efter Korsbæk gik vi rundt på Bakken og så de forskellige forlystelser. Da jeg ikke kan lide sådan noget, der helt uforsvarligt kører rundt eller op og ned eller begge dele med mig, så afholder jeg mig fra forlystelserne sådan generelt.  Jeg fik fanget den grimmeste lille lyserøde bamse i en automat, hvor man skulle fange med en arm-ting. Det er første gang, det er lykkedes for mig, så jeg var nu rigtig stolt Vinker Den har fået en flot plads på vores reol, hvor den står og pynter. (men grim er den!)

Til trods for, at vi havde planer om at komme på Louisiana, var der så mange mennesker der; kører og biler, så det kunne jeg slet ikke have med at gøre. Vi kørte så til det mere beskedne Nivågard og så museet der. Det var lækkert for mig at gå rundt og fordybe mig i malerierne. En forlystelse var dét for mig, en som bestemt ikke blev delt af bonus-datteren. Rødmer 

Vi var omkring Tisvildeleje en dag, vi var en tur nede på stranden, som lå få hundrede meter væk fra sommerhuset og vi var sådan ude og køre ture her og der.

Der var elendig internet-forbindelse i sommerhuset, så derfor kunne vi ikke rigtig tjekke facts eller læse om de ting, vi havde set eller planlagde at se. Så næste punkt havde Lars og Sine fundet i en rigtig papirs-avis Vinker 

Dagen før vi skulle hjem, havde Sine og Lars en overraskelse til mig. De havde et sted, hvor vi skulle hen, som jeg ikke vidste, hvor var. Det viste sig at være et sted, der hed "Neo-Art", hvor det var en butik på et meget stort areal. Der var krystaller (så bliver Lisa glad!), der var endda så stor en krystal, at den kostede 18.000,-kr. Det siger lidt om størrelsen, synes jeg godt, man kan sige. Der var bænke, der utrolig kunstnerisk var skåret ude i store stykker sammenhængende træ, der var skrin, æsker, skåle - alt muligt til indretning. Tæpper, ting til at hænge op. Der stod endda en statue af en gudinde fra Bali, som i første omgang var en, der åd børn, men som så blev god og dernæst børnenes beskytter.  Sine og Lars gav mig et par øreringe, hvor stenen er bjergkrystal. En krystal, som er god for de meste, fordi den giver gode, healende energier. Jeg købte et smukt træskrin, en æske, et skål-sæt med tre trip-trap-træsko størrelse.

Dagen efter var dagen, vi skulle hjem. Det var samtidig min fødselsdag. En lidt speciel en af slagsen. Men den blev god. Vi sejlede fra Hundested til Rørvig. Kørte så til Odden og videre til Århus og så var vi i Jylland. Hjemme blev jeg fejret med at få en Lenovo Tablet, som jeg er meget glad for, samt et stort vindspil, som nu hænger under halvtaget ude på vores terrasse. Desværre har der ikke været så meget vind, men det lyder hyggeligt, når der er. Og i gyserfilm, har jeg set, at det altid spiller, når der er dæmoner på spil. Så ved jeg, hvordan jeg kan blive advaret, hvis sådan nogen skulle være på spil omkring vores hus Vild

Der er sygdom i familien og selv er jeg ikke helt på toppen, men nu måtte jeg lige vise flaget. Inden jeg smutter, vil jeg sige, at jeg sætter nogen ferie-billeder på. Jeg håber, I har lyst til at kigge med Cool

 

 

 

 

 

lørdag d. 2. april ´16

ØV!

Der er ikke så mange hits på min hjemmeside, som før Trist

En af de ting, jeg mistænker, er, at designet er kommet til at se anderledes ud.

Måske ikke så overskueligt, som før.

Men venner, tricket er, at gå op i højre side, hvor der er tre streger. Der fører I musen op, og så kan I se, hvilke sider man kan klikke sig ind på.

For det har undret mig, at ikke flere har kigget på mine billeder fra vores besøg i fængslet. Det ér faktisk nogen gode og interessante billeder - synes jeg i hvert fald selv Smiler stort Det tror jeg nu også, at I vil synes.

 

Billedet, jeg har sat på, forestiller veninden Dorte og jeg på tur ved Pøt Mølle. En lang gåtur, som jeg kunne mærke i mine stakkels, hypermobile knæ. Det var i går, og jeg er ok i dag. Sådan en gåtur er jeg nok nød til at tage lidt oftere for at træne musklerne omkring knæ og de - også - hypermobile hofter, op.

Søndag d. 28.2.´16

Fængselstur

 

Den sjoveste og mest originale gave, jeg nogensinde har fået, var sidste års julegave. Lars ved jo godt, at jeg rigtig godt kan lide at få ”oplevelser” i gave. Tidligere har jeg fået et ophold på et B & B i Juelsminde. Dernæst et ophold på Tunø på et mejeri, omdannet til et slags hotel. Der var forholdene kritisable, men vi fik gået en lang tur rundt på øen, og den natur derovre, mindes jeg med glæde. Jeg har også fået en gave til et ophold til Vojens, til hotellet der. Det var meningen, at vi skulle ud til Vesterhavet og opleve ”Sort Sol”. Vi kørte ved seks-tiden om morgenen, til Ribe, og så kun få fugle. Men turen var alligevel rigtig god og vi nåede også en tur over grænsen ved samme lejlighed. En anden gave, jeg har fået, var en tur i et wellness sted, hvor jeg sad i et bad med tændte stearinlys omkring mig og stille new age musik i højtalerne. Badet havde doktor-fisk og jeg blev renset på min hud og fødder, hvor fiskene jo går efter den hårde hud. Endnu en fed oplevelse. Det var ved Vesterhavet, hvor vi også fik gået en dejlig tur. At jeg ikke kunne komme ned på stranden at gå, var en anden sag. For dagen efter lagde jeg mig med lungebetændelse. Men det er en helt anden sag.

And now for something completely different/Og nu til noget helt andet, som Monte Python ville sige.

Fængselsopholdet startede selvfølgelig med en køretur i solskin, ned til det gamle statsfængsel i Horsens. Som ikke bruges mere til at have fanger i. De stiler efter at gøre det til det bedste fængsels-museum overhovedet. Og i min mening, kan de godt stå distancen. Men det er bare min fattige mening, for reelt har jeg jo ikke været i andre museer af den art. Men begejstret var jeg.

Vi startede med en frokost i fængslets´ café, café Lorentzen. Opkaldt efter fængsles mest famøse/berygtede fange Carl August Lorentzen, som blandt andet gjorde sig berømt ved at i en årerække bygge en tunnel under fængslet gange og celler, blandt under inspektørens kontor. Ud i friheden. Forenden af tunnelen lagde han en seddel, hvorpå der stod ”hvor der er en vilje, er der også en vej”. Han blev dog pågrebet efter få dage, efter at have gemt sig i et madbur på en gård, hvor de opdagede, at noget af maden forsvandt. Ved andre lejligheder, hvor han var ikke-indsat, brød han pengeskabe op. De pengeskabe blev præsenteret som umulige at bryde ind i. Men det gjorde han så. Lagde en seddel i pengeskabet, om at han havde været der – brudt det ubrydelige op - tog ingen af pengene. Bare fordi han kunne!                  Han ville dog helst være kendt på sin kunst. Blandt andet lavede han figurer på blyanthoveder. Der er et billede på siden, hvor jeg har sat billeder af vores tur. Desuden skar han skakbrikker ud. Han lavede mange ting og var i det hele taget meget kreativ.                 Frokosten på caféen var lækkert. De brugte blandt andet kun humus, i stedet for smør til brødet.

Så kom vi til turen rundt i museet. Først kom man ind i et rum, hvor man skulle vælge en person, som man skulle følge. Man fik en art kort med en ting, der kunne scannes, til at hænge omkring sin hals. Når man så kom til en celle, hvor ens person var afbilledet, skulle man scanne det og fik således facts om personen, vist som lysbilleder, der kom op på væggen, hvor man stod. Meget interessant. Lars valgte Lorentzen. Jeg valgte en fange, som hed Søren Mathiasen. Han var primært psykiatrisk patient og røg ofte fra tugthuset til psykiatrisk afdeling. Ofte dog pga. overbelægning på hospitalet, røg han tilbage til tugthuset. Der var også tilfælde, hvor han stak af fra den psykiatriske afdeling, og kom tilbage til Horsens tugthus og bankede på døren, fordi han ville ”hjem”. Han sad, som så mange af dem, i fængslet det meste af sit liv. Cellerne var meget forskellige, eftersom de indsatte forsøgte at sætte det personlige præg på det, som de havde mulighed for. Der var et hav af celler fra forskellige tider. I Lorentzens celler var der lysbilleder på bordet, eller retter en slags ”bog”, man kunne bladre i, og på væggen, lysbilleder med billeder af de skakbrikker, han havde udskåret.

Vi kom også forbi sygeafdelingen, hvor i gammel tid, en læge kom én gang om ugen. Der var spændetrøjer, remme til at fiksere vilde fanger, og endda et apparat til at give elektrochok. Sig ikke, at de ikke var ”med på noderne”.

På turen var vi blandt andet inde i fængselsgården, på vejen rundt. Der fik jeg lidt kuldegysninger, for stemningen var så trykket og jeg kunne føle noget af energierne, som de tilfangetagne havde måtte føle på de gårdture, de må have været på.

Da vi kom op på øverste etage, var vi der, hvor de værste fanger, havde tilbragt deres tid. Det var i nyere tid, og forbrydelserne der handlede meget om stoffer og deslige. Det var den hårde kerne, der sad der. På etagen under os kunne vi se ”skygger” på væggene, af mennesker, der skændtes og sloges lidt. Hele vejen rundt, skal det lige siges, havde der været stemmer fra hvert rum, man kom til. Samtaler, der havde været ført det pågældende sted. På et tidspunkt ringede en telefon, jeg tog den og der var en mand, der talte om at en fange skulle til læge og at udrykning var på vej.

Den sidste del af turen handlede om, at vi skulle overnatte i en celle. Cellen var på 8,1 kvm. Og der var køjesenge. Toilettet lå overfor cellen, på den anden side af gangen. På væggen i cellen var der et stort forbryder-billede, altså forfra og fra siden, af Mozart Lindberg. Han sad i fængslet i 61 år, samlet. Han havde nået af få mange fangenumre, som blev tildelt fanger. Der var en udtalelse fra en læge på en stor planche på væggen overfor køjerne  – hvor der er udtalt, at fangen er ved sin fornufts fulde brug, han svarede relevant på spørgsmål, han spiser og drikker godt – altså er han egnet til korporlig straf! Ok så…      Aftenen brugte vi til at se lidt serier på vores telefoner, hvor vi har data. Det var i det hele taget en meget underlig oplevelse.

Klogere på livet, kørte vi derfra, efter at have tjekket ud kl. 10. Det var en fantastisk oplevelse af noget, jeg aldrig troede, jeg ville komme til at opleve. Jeg må igen takke min søde mand, Lars, for at være så original, at han giver mig oplevelser, jeg ikke havde fantasi til at tro, fandtes.                  Oplevelserne, han har givet mig, er fundet i Deal.dk, som kommer til os som mail hver dag. Kan varmt anbefales.