Axelsen-Rakkerne

jeg starter med min 4 x tip oldefar : Axel Johansen, som fødtes i 1752.
Han gav så efternavnet til min fars familie. Han var natmand, husmand og glarmester...

Hans søn Johannes Axelsen var født 1785 og han angives som den brømte rakker- og taterkongen, skomager og skærsliber. (wow, siger jeg bare.)

Og hans bror Elias Axelsen, min ane, var kendt som Rakker-Elias. født ca. 1782. han var natmand og glarmester.  Elias havde genem livet én kæreste, en partner, som han var trofast mod hele livet. Bodil Pedersdatter.
de havde pga drikkeri dog nogle gevaldige skænderier med ordflommeri, som folk vidt og bredt kunne berette om. Han forsøge blandt andre at bilde dommeren ind, ved en - sin første - anholdelse som 48-årige, at han var både døbt og konfirmeret, hvilket begge dele var "løwn".
han blev anholdt første gang som 48-årige og man kunne sige om ham, at han havde mørkt hår og skæg og med lyse øjne; han var øjensynligt en flot fyr.
Da deres datter Rakker-Else skulle giftes kom Rakker Elias og Bodil og de måtte forvises til at spise i bryggerset, da ingen ville dele bord med rakkere.

Elias havde desuden, modsat de fleste omkring gåendemænd, god omsorg for sine børn.
Da Bodil var blevet gammel, Elias for længst fundet død på en mark (?), og ikke kunne gå pga. et hundebid, fragtede hendes sønner hende rundt i en trillebør. ha ha. det må have været deres udgave af datidens kørestol.

Hans søn Axel Eliasen(de bytter lige navn)var flere gange i tugthus pga. løsgængeri. han blev løsladt for god opførsel, før tid. Han var gift med Juliane Rolandsdatter. hun må så være min tiptipoldemor. hun er interessant, fordi hun havde fået ødelagt sin ene arm som følge af kobber. hun strejfede rundt og boede ikke et sted i over et år. hun solgte samlede klude, knappenåle og blikting.

Hendes søster var den mest berømte danske heks i 18-tallet. Sidsel Rolandsdatter: hun tog rundt og "ophævede fortryllelser" på gårde og fik sin betaling for at have "afværget ulykker", hun blev i 1837 dømt 2 års tugthus for at have "udøvet mystiske kunstner, bedragerier og kvaksalverier etc". hun kunne græde som på bestilling, havde talegaverne i orden og var snu og snedig, som det forlyder. Hun var såkaldt hjælpsom, når det gjaldt om at afværge ulykker (for penge).  
Hun havde en partner "Døve- Laus". han kunne ikke høre især, når ordensmagten synes at skulle have hold på ham. Laus er Lars i dag og han hed som følger Lars Larsen Andrup. De var vist rigtige listige...
Lars´og Sidsels yngste datter blev døbt i Storring kirke i 1827. Det vil sige, at der var fire børn, man ikke "kunne gøre rede for". de var ikke at finde. Man havde åbenbart "glemt" at melde dem, som man som omrejsende ellers havde pligt til!
Laus blev omkring 93 år gammel, når man også tager kirkebøgernes optællinger korrekte, dvs. det havde ændret sig lidt i hans alder. Sidsel blev omkring de 70. Hun var indlagt i Århus, da en brænd hærgede hospitalet, hun blev båret ud, slem forbrændt og døde.


nu Lister jeg bare op, at de så fik Johan Peter Christian Axlsen, som giftede sig med Lovise Pedersen. De fik blandt andre Petrea Axelsen, så som født i fattighus fik igen som ugift - uha da da - fik Tage Henning Axelsen, som er min fars far.
sikke en historie.

Så fædrenes side af mine aner i den række kender jeg, men ikke mormødrene og videre i den slægtsretning.