Rakker-begrebet

Ja, se så - min fars far - dvs. også vores historie - har en speciel historie, hvis man graver dybt i den.
Familien hedder Axelsen til efternavn og er godt kendt blandt slægtsforskere. Mange slægtsforskere kunne måske endda selv tænke sig sådan en historie, fordi den er farvet og der er bestemt kød på.
Det har nok ikke altid været lige sjovt at være tigger, løsgænger, rakker, glarmester og natmand.

ja, lad mig forklare. Natmænd blev kaldt sådan, fordi folk ikke rigtig kunne lide at se dem i det almindelige dagslyse gadebillede. De ordnede renovasionen, fjernede affald og rensede byernes skorstene. Derfor blev mange af opgaverne udført om natten, lækkert!
De var urene og uærlige, som det blev sagt.
"Raken" er et gammelt ord og betyder at skrabe - at skrabe affald og renovere. ...at skrabe skindet fra de selvdøde dyr, de ordnede. Hvilket ingen andre ville.

De hjalp bødlen med at binde forbryderen til pælen, eller i gabestokken eller i den spanske kappe og når forbryderen skulle piskes, brandmærkes og brændes med gloende tænger og med at fjerne liget.
Bødlen var dækket til med kappe og maske, men det var natmanden ikke, så alle vidste hvem han var.
Det må ikke have givet et "godt rygte".

De hjalp bønderne med at fjerne døde kreaturer. de havde afskyeligt arbejde, ville jeg påstå.
det var svinsk og uappetitligt arbejde, kan man vist også roligt sige.

Mange af dem var også glarmestre og drog rundt med glarkister på ryggen. Deri havde de remedier til reparationer af bøndernes vinduer, som de så lappede. Det blev også gjort ved hjælp af blysprosser.
det skal siges, at de ikke altid var lige ærlige og lidt tyveri kunne det også blive til under sådan en reparation.

De ernærede sig også ved at sælge bliktøj. De kunne blandt andet sælge kaffekander, pottemål, rivejern osv. En af mine forfædre hun solgte knappenåle, ha ha.

mange var løsgængere. de kunne ikke ernærer sig og tjene nok til at bosætte sig og vandrede omkring på de jydske heder. de kunne eventuelt bo i simple hytter eller endda jordhuler (min far har altid kaldt vores hjem for vores jordhule. Lidet har han vidst, hvad historien har rummet).
i 1835 var der en såkaldt "kæltringejagt". Som var meningen at holde jagt på omstrejfende folk. For det første var en treidedel(!!!) af dem børn. Der var desuden nogle af de tiltagefangne, der ikke var omstrejfende. De andre blev sat i tugthuse og fik kristendomskundskab og blev konfirmeret. Ja så var den sag ordnet.

Der var visse fattiglove op gennem historien. som man kan begynde at beskrive fra 1536 var det endda forbudt at være omstrejfende uden hjem og det kunne endda straffes med døden.
Men det blev bedre og ændret til piskning og forvisning (til et andet sogn).

På et tidspunkt i 1600-tallet var der omkring 40-50.000 omstrejfende, også kaldet løsgængere, i DK og det var fortrinsvis gamle, krøblinge, psykisk syge, drikfældige, desserede soldater, letfældige kvinder, eller bare arbejdsløse.

i 1587 fik tiggere et tegn, der skulle  sidde på deres bryst. Og hvis tiggeren drog uden for sognet, kunne deres fattigtegn inddrages.
Der var ofte påtvunget tvangsarbejde.

I 1605 blev en lov lavet at alle løsgængere skulle sendes til København og lærer håndværk. Det blev Danmarks første tugthus.

I 1643 blev der lavet fattighuse, hvor fattige kunne få husly og mad.

Der kom en mængde andre love op gennem tiden, blandt andre, at det blev forbudt at tigge, men så blev det tilladt for "værdigt trængende".
men ved grundlovens dannelse i 1849 bleb det fastslået, at samfundet skulle forsørge folk, der ikke kunne selv. det var dog forbundet med stor skam og ydmygelse og man blev bundet til sin hjemmekommune, man måtte ikke gifte sig uden tiladelse og endelig mistede mændene deres stemmeret (kvinderne filk først deres i 1910).