04-08-2013

Beskrivelse

04-08-2013

Jeg er ude på et stort hav
svømmer i tårerne, der engang strømmede
fra mine nu tørre øjne
min tvivl er så udstrakt og uoverkommelig
min sorg og angst hiver mig ned
min usikkerhed stopper mine svømmetag

Dog lever jeg stadig
min selvopholdeligsdrift er veludviklet
nu og da ønsker jeg at dø
nu og da elsker jeg at leve
splittet og spaltet
fuld af tvivl og uro
bange for at være alene
angst for blot at være som flokken
frygter den åndsløse skærsild
og nu skræmmer mine brogede følelser mig

Langt ude i horisonten
på land
ser jeg selvkontrollen og viden
selvsikkerhed og standpunkter
dette land vil jeg nå
om jeg så skal lade alt bag mig
og svømme endnu tusinde år


04-08-2013

Solbeskinnet hverdag
om regnen falder nok så tungt
radioen spiller mønstrede melodier
som glædesdråber på min pande

Lyrikken opelskes i hverdagen
hverdagen med reduceret angst
angsten som før var min tro følgesvend
har lidt en æstetisk og barsk død

Somatisk og sjælelig lykke
gardinerne nynner mig en sorgløs hymne
planterne i potterne trives - mine børn som de er
ubetydelig nullermænd under sofaen

Facetteret perfekte stearinlys tændt
jeg kysser min elskede til velkomst
tusmørket er beruset af gylden varme
en kadence i aftenens skær

04-08-2013

Jeg ville ønske, at al bitterheden
der sidder under min hud
ville krystallisere sig
og komme med sveden ud
thi tårerne, de er stoppet nu
de kommer aldrig mere
så det er nu en lukket kanal
hvilken anden skal smerten bære?

Jeg sidder her og ønsker dig ondt
det gør mit liv mere tålbart
dumheden i den reaktion kan jeg se
men den gør mig jo bare sårbar
kan du ikke se, at jeg må hade
for at komme over dig
selvom det er fjollet, så gør jeg det
for at beholde i live - mig

04-08-2013

Langsommelige morgener
opelsket af sne
den tunge dyne
berører min rygrad

Forløsningen foreligger
i alt hvad der eksisterer
huller i de tykke gardiner
forårsager min latter

Bogens gulnede sider
beskriver alt hvad jeg gør
en sær fornemmelse af vanrøgt
som honning igennem mit jeg

Og der stod du alene
undrende jomfruelig
modtog min latter med skræk
græd over min forbavselse

Blev du endelig min?
eller en åben slutning
min pude savner min kind
solen har passeret zenit