04-08-2013

En morgen

Langsommelige morgener
opelsket af sne
den tunge dyne
berører min rygrad

Forløsningen foreligger
i alt hvad der eksisterer
huller i de tykke gardiner
forårsager min latter

Bogens gulnede sider
beskriver alt hvad jeg gør
en sær fornemmelse af vanrøgt
som honning igennem mit jeg

Og der stod du alene
undrende jomfruelig
modtog min latter med skræk
græd over min forbavselse

Blev du endelig min?
eller en åben slutning
min pude savner min kind
solen har passeret zenit