07-09-2019

Svigerfar er gået bort

For 2 måneder måtte vi så sige farvel til min svigerfar, Børge. Han var blevet 89 og var meget klar til rejsen til den næste verden. Min svigermor, Tove, gik bort i 2014, og siden da havde livet ikke været det samme for ham. De havde 56-57 år sammen; et langt liv, så er det slemt at blive alene. Han sad det meste af tiden i sit hus, og kunne sådan set godt få tiden til at gå med at passe det. Men til sidst ville helbredet ikke, som han ville mere. Så han kom her til Hammel, hvor vi jo bor. Vi var ofte henne hos ham. Han blev mindre og mindre interesseret i tingene. Ville ikke have fjernsynet kørende, men heldigvis havde han nogen store vinduer, ud til en forholdsvis befærdet vej. Og han kunne rigtig godt lide at siddde og kigge ud på menneskerne, der gik, cyklede og kørte forbi. Det var dejligt, at i det midste det var noget for ham. Aviser, blade og bøger, som han - nysgerrig og videbegærlig, som han var - før havde meget glæde af, sagde ham intet til sidst. Han var klar til at komme videre.

Henmod slutningen ringede han til mig en morgen kl. 6. Jeg ringede til lægevagten, som ikke ville komme ud, så tæt på at lægen åbnede. Men da lægen hørte, hvordan det var fat, bad de mig ringe 112. Ambulancen kom med udrykning. Og vi kørte til sygehuset, hvor Lars også hurtigt tog fri fra arbejde og kom ind. Det viste sig ikke blot at være blærebetændelse, men mere alvorligt, tarmslyng. Inden for kort tid afslog han behandling, og var således kun på smertestillende og beroligende. Natten til fredag, ringede de til mig kl. 00:30, at han var sovet ind. Selvfølgelig var vi kede af det og har grædt meget, men vi trøster os med, at det var den vej, han gerne ville. Han ville op til sin kone, sidde på en lille sky og kigge ned til os. Der er bestemt en tom plads efter ham, men vi trøster os med, som jeg har sagt, at det var det, han ville ❤